Logo
Scharbeutz -  Haffkrug - Pönitzer Seenplatte

Hotline: + 49 4503 77 09 64

 
 
 

Scharbeutz

I Scharbeutz ses livet gennem afslappede briller: Wakeboarding på vandskianlægget, afslapning i Østersøloungen, beachvolley på aktivitetsstranden og Adventure Golf på golfbanen i klitterne kan skrives ind i din feriedagbog sammen med solbadning på den fine, hvide sandstrand og dukkerterne i det klare, kølige Østersøvand. Strandbredden er hvid og næsten stenløs, og den skråner let ned mod det turkist glitrende vand i Østersøen - stranden er ideel for børn og til sport og leg i vandet.

Den nye strandpromenade med udsigtspladser, caféer midt i klitlandskabet, butikker og en stor plads foran skibsbroen, der er perfekt til afholdelse af arrangementer, indbyder til en slentretur med havudsigt og afslapning - det skal bare nydes.

Aktivitetsstranden ved skibsbroen i Scharbeutz er badebyens sociale centrum - den har det hele til en aktiv ferie: tribune og masser plads til sport, fester og muntert strandliv. Strandområdet omkring aktivitetsstranden sikrer dog også, at der er plads til ro, drømmerier i strandkurven og sandslotsbyggeri - lige indtil Østersøen kalder på den næste dukkert.