Logo
Scharbeutz -  Haffkrug - Pönitzer Seenplatte

Hotline: +49 4503 7709-64

 
 
 

På opdagelse i Scharbeutz

På jeres oplevelsestur rundt i vores ferieområde er Østersøen og den seks kilometer lange strand ved Scharbeutz og Haffkrug et must. Trænger du også til sol og strand? Så er du kommet til det rigtige sted.

Folk er forskellige og har mange forskellige interesser, men i Scharbeutz er rammerne givet for en fælles ferie med både fysisk udfoldelse og afslapning for alle generationer.

Scharbeutz byder bl.a. på den finsandede strand, Gumdas børnekonsulat, en hel række udflugtsmål for både store og små i nærområdet og i særdeleshed familievenlig indkvartering - så der er noget for hele familien!

Fantastiske landskaber, afmærkede stier og guidede ture for løbere og walkere og cyklister og skatere giver rig mulighed for en aktiv ferie.

Herudover er Lübeck-bugten et af de smukkeste sejl- og dykkerområder, som flittigt besøges af professionelle.

Og hvis man har lyst, er der rig mulighed for at udforske den smukke østholstenske natur og de flotte landskaber - på egen hånd eller med en naturvejleder. Vores uovertrufne aktivitetstilbud med højdepunkter hele året rundt byder på afslappet kultur og usædvanlige arrangementer.